Familie følte sig dårligt behandlet ved dåb

Præsten var sarkastisk, og børn måtte forlade kirken, før gudstjeneste var overstået, fortæller bedstemor

Susanne Brandenhoff er chokeret over den behandling, familien fik til Asgars barnedåb.

Marianne D. Cornett

19. juni 2012 kl. 09:12

VOLSTRUP: Så er den gal igen. En ung familie har igen følt sig dårligt behandlet under deres barns dåb i Volstrup Kirke med sognepræst Kate Felskov, skriver NORDJYSKE Stiftstidende.

Familien føler, at de og deres børn og børnebørn ikke er blevet behandlet ordentligt under en barnedåb i kirken nær Frederikshavn.
Susanne Brandenhoff og hendes mand, Vagn, deltog pinsedag søndag 27. maj i dåben af deres barnebarn, Asgar.
- Der var tre dåbshandlinger denne dag i kirken, og Asgar blev døbt først. Da pigerne var blevet døbt, græd en af dem en lille smule. Jeg så langt ude i periferien en mand (et medlem af den lokale menighed, red.) komme gående hen mod den mor, der holdt pigen, som græd, og så forlod mor og barn kirken, fortæller Susanne Brandenhoff til NORDJYSKWE Stiftstidende.

- Én gang til

- Efter at den lille pige og hendes mor havde forladt kirken, sagde præsten højt og tydeligt: Så tager vi den lige én gang til. Som om forældre og børn skulle føle, at de altså skulle være stille med deres børn og høre ordentligt efter, fortæller Susanne Brandenhoff.

- Så gik Asgars storesøster, Asta på halvandet år, og hendes kusine Freya på to år rundt på gangene lige så stille. De sagde ingenting, og de løb ikke, fortæller Susanne Brandenhoff.
Så gik Astas morfar Vagn lige så stille hen og hentede Asta.
- Men så blev de bedt - af samme mand - om at få børnene til at være stille eller gå ud i våbenhuset, fortæller Susanne Brandenhoff.
Hendes mand fortalte hende efterfølgende, at samme mand - uden at præsentere sig - havde sagt:

Ikke en børnehave

- Dette er pinsen, én af de vigtigste dage i kirken. Og det er jo en gudstjeneste - ikke en børnehave. Og så kan vi ikke have børn til at løbe op og ned ad gangene - det er jo ikke for børnenes skyld, man går i kirke, fortæller Susanne Brandenhoff.

- Jeg tænker igen på, at Jesus siger: Lad de små børn komme til mig. Præsten bliver åbenbart meget stresset af, at der er børn i kirken, Men ved en barnedåb er det vel ikke præsten, men børnene og dåben, det drejer sig om, siger Susanne Brandenhoff.
- Vi er kommet 19 år med børnene i Volstrup Kirke, men vi sætter aldrig nogensinde vores ben der igen, siger Susanne Brandenhoff.

Uforstående

- Jeg stiller mig noget uforstående over for Susanne Brandenhoffs kritik. Det er under ingen omstændigheder min holdning, at børn ikke må gå frem og tilbage i kirken, når bare de ikke larmer, så resten af menigheden ikke kan høre, hvad der foregår, siger Kate Felskov, til NORDJYSKE Stiftstidende.
Hun understreger, at hun har beklaget over for dåbsbarnet Asgars mor i telefonen, at Asgars morfar følte sig irettesat.
Til Susanne Brandenhoffs bemærkning om, at præsten under prædikenen skulle have sagt ”Så tager vi den lige en gang til”, siger hun:
- Jeg kan kun sige, at når Susanne føler, at det var en bemærkning til dåbsfølget, er det en ren mistolkning. Det var en bemærkning til den gudstjenestefejrende menighed, og jeg sagde faktisk: ”Det her var der vist ikke nogen, der fik noget ud af, så vi tager den lige en gang til. Derfor gentagelsen, for menighedens skyld.

Ikke stresset

Sognepræsten afviser, at hun bliver stresset af, at der er børn i kirken.

- Det er helt hen i skoven. Jeg kan sagtens fortsætte med at prædike, når børnene græder. Men problemet er, at den faste menighed intet som helst får ud af det, når børnene græder. Derfor siger jeg altid, når jeg har dåbssamtaler, at hvis børnene bliver urolige, kan man gå lidt frem og tilbage med dem i kirken eller tage dem en tur ud i våbenhuset eller på kirkegården, indtil til de falder til ro. Jeg beder også dåbsforældrene sige det til deres dåbsgæster, men det glemmer man åbenbart. Og man glemmer også, at barnedåben ikke er det eneste, der foregår til en gudstjeneste. Ved gudstjenesten kommer folk for at høre Guds ord, få det udlagt af præsten, så det kan forstås, synge salmer, fejre nadver og få Guds velsignelse, siger Kate Felskov.