Familie i det fremmede
Sulsted-familie tog til Thailand i et år for at bestyre et hotel
Det kan så nemt gå godt, når en familie fra Sulsted pakker kufferten og skifter den nordjyske hverdag ud med en helt anden i Thailand.
Det gjorde Louise Ariensen Rams og man kan høre hende fortælle om familiens nye liv i det fremmede på Trekanten onsdag 18. september kl. 19. Foredraget er samtidigt ment som en lille optakt til Trekantens Bazar Between 21. september, der har det fjerne østen som tema.
Sammen med sin mand Walter sagde Louise Ariensen Rams ja til at bestyre et økologisk hotel i det nordlige Vietnam, med tre kvarters kørsel til nærmeste civilisation. De to børn, Kristine og Vera blev taget ud af skolen, og blev undervist hjemme blandt rismarker og vandbøfler, og hele tiden var familien omgivet af en lokal befolkning i i farvestrålende tøj og med helt andre vaner og traditioner.
- Sådan en rejse sætter tingene i perspektiv. Vi kan godt gå og have lidt ondt af os selv herhjemme, men når vi sammenligner med andre folk i verden, tror jeg at omkring 90 procent hellere end gerne ville bytte plads med os, siger Louise Rams.
Hun udgav bogen ”Det kan så let gå godt” sidste år.
Den er netop skrevet for at inspirere andre familier til at kaste sig ud i verden, for selvom det var besværligt at drive et hotel med 42 medarbejdere, har antallet af positive oplevelser langt overskygget de negative, siger Louise Ariensen Rams.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.