Familie kørt til traumecentret efter uheld
Bil og lastbil stødte sammen ved Skørping
Opdateret 12. maj 2022 kl. 13:52
SKØRPING: Lørdag kl. ca. 07.30 stødte en bil og en lastbil sammen i krydset Skørpingvej og Aspvej ved Skørping.
- Tre personer fra personbilen, en mand, en kvinde og et barn på fem år, blev kørt med ambulance til traumecentret på sygehuset i Aalborg, siger vagtchef Bent Højgaard, Nordjyllands Politi.
Han tilføjer, at ingen af de tre, der er i familie med hinanden, kom livsfarligt til skade.
Personbilen kom kørende ad Skørpingvej og lastbilen ad Aspvej.
- Lastbilchaufføren har sandsynligvis ikke overholdt sin vigepligt, men det er op til bilinspektøren at undersøge, hvad der er sket, siger Bent Højgaard.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.