Mollerup

Familie udsat for afpresning

Da Jeanette Harvey Nielsens collie Django løb væk i sidste uge efterlyste familien den hurtigt. I tirsdags fik de så et krav om løsepenge

Sådan ser Django ud. Her med poterne i skødet på Jeanette Harvey Nielsens datter Line. Foto: Privat
Sådan ser Django ud. Her med poterne i skødet på Jeanette Harvey Nielsens datter Line. Foto: Privat

Opdateret kl. 13:15

MOLLERUP: Det er en uge siden, at collien Django løb væk hjemmefra.

- Vi har ledt alle vegne, men leder forsat hver dag, når vi får fri fra arbejde, siger Jeanette Harvey Nielsen.

Familien satte plakater op rundt omkring i butikker og ved frisører, og tirsdag fik de en opringning fra en mand, der sagde, han vidste, hvor Django var.

- Først blev jeg glad, men da han så sagde, han skulle have 2000 kroner for at sige, præcist hvor Django var, blev jeg vred, siger Jeanette Harvey Nielsen, der ikke overførte penge til manden.

Politikommissær i Thisted, Jørgen Jensen, kender godt til sager med krav om løsepenge.

- Folk ringer og siger, de enten har kæledyret, eller ved hvor det er. Men de vil ikke fortælle det, før de får overført løsepenge, siger Jørgen Jensen.

I mens håber Jeanette Harvey Nielsen stadig at se Django igen.

Ring, hvis du ved noget. Jeanette Harvey Nielsen kan kontaktes på 2858 8708.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden