Pornografi

Fangeoprør efter porno-stop

Indsatte i USA-fængsel rasende over, at de ikke må se frækt tv-show

Fængsels-øen Rikers Island i New York . Foto: Wikimedia Commons
Fængsels-øen Rikers Island i New York . Foto: Wikimedia Commons

USA: Indsatte i fængslet på Rikers Island i New York blev rasende, da fængslet strammede reglerne, så de ikke længere kan se deres favorit-tv-show ”En Otra Piel”, en sexet tv-serie på spansk.

- Det er blød porno, siger en fængselskilde til New York Post.

Den frække tv-serie bliver sendt sent om aftenen, men fængslet har besluttet, at fangerne skal i seng i deres celler kl. 21. Og dermed blev fangerne afskåret muligheden for at se tv i fælleslokalerne efter det tidspunkt.

Fængslet ændrede fangernes sengetid til kl. 21 mod tidligere kl. 23, fordi der angiveligt er sket mange overfald i fængslet i de sene timer, ifølge New York Post.

Fangerne blev så vrede over, at de ikke længere kan se ”En Otra Piel” og andre tv-serier sent om aftenen, at der opstod tumult. Fangevogterne måtte bruge spray for at stoppe uroen, skriver avisen.

Gå til relaterede emner

Forsiden