Fantastisk stemning ved indmarch
45 nationer samlet om fodbold og hygge driver værket for Dana Cup
Opdateret 31. juli 2017 kl. 10:08
HJØRRING: Lidt regndryp og et par grå skyer kan ikke ødelægge stemningen, når 15.000 unge fodboldspillere og trænere fra 45 nationer liner op til optog gennem byen.
Farvestrålende dragter, kostumer og tilråb fra alle sider skaber den helt særlige stemning.
- Det er megafedt at opleve og også at møde andre fodboldkulturer, og se hvordan de spiller og træner rundt om i verden, siger træner Melissa Brown fra Liverpool
En flok piger fra Horsens lægger heller ikke skjul på, at det handler om andet end fodbold
- Vi skal spille en masse fodbold, men vi skal også hygge os rigtig meget, grinder 14-årige Signe Damgaard fra Horsens.
På stadion var rammerne sat og modtagelsen klar med steelband og et stort publikum til indmarchen, hvor hver nation blev hyldet og der blev hujet og givet high five til højre og venstre.
- Det er jo fantastisk at være med til at skabe den her internationale atmosfære. Det er det, der driver værket, fastslår direktør for Dana Cup, Jette Andersen.
Hun lægger heller ikke skjul på, at Dana Cup med 1067 hold i år er på sit maksium, hvis kvaliteten i turneringen fortsat skal holdes.
Dana Cup forsøger også år for at udvikle aktiviteterne og det sociale liv udenfor banen.
Der er i år præsentation af af nye computer- fodboldspil og i dag besøges turneringen af den legendariske Liverpool-stjerne, Robbie Fowler.
Det er ikke hver dag, Hjørrings borgmester, Arne Boelt, bliver mødt af så mange skrigende piger, når han holder velkomsttale, men det var nu nok det efterfølgende musikalske hovednavn, Citybois, pigerne så mest frem til.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.