Fantastiske Cambodja
FREDERIKSHAVN: Onsdag den 15. oktober klokken 19 er der igen foredrag i Aasted Præstegård. Overskriften er ”En fantastisk rejse til Cambodja”.
Kom og hør Kathrine og Claus Birkbak fortælle om deres tre ugers rejse til Cambodja i 2009.
Rejsen var arrangeret i et samarbejde mellem Abildgårdkirken og Danmission.
Turen gik til Abildgårdkirkens venskabsmenighed i en lille landsby i distriktet Preah Sdach i det sydlige Cambodja, hvor Kathrine og Claus Birkbak blandt andet underviste i engelsk og fulgte Danmissions udviklingsprojekt i området.