Far fængslet for grov voldtægt af datter
46-årig mand er varetægtsfængslet, sigtet for grov voldtægt af sin 11-årige pige.
Opdateret kl. 12:54
HJØRRING: En 46-årig mand blev torsdag middag varetægtsfængslet i fire uger - sigtet for omfattende misbrug af sin datter.
Den 46-årige kommer fra Brønderslev Kommune og er sigtet for grove seksuelle overgreb og incest.
Torsdag formiddag blev den 46-årige fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Hjørring. Grundlovsforhøret blev holdt for dobbelt lukkede døre, og derfor er det ikke meget, der er sluppet ud om sagen.
- Der er tale om en grov voldtægtssag inden for familien, fortæller politikommissær Jens Søgaard fra lokalpolitiet i Frederikshavn.
- Det er en sag, hvor gerningsperioden ligger to til fire år tilbage i tiden. Den forurettede pige var på det tidspunkt 11-12 år gammel, fortæller han.