Far otte år i fængsel for misbrug

31-årig far fra Aalborg skal otte år i fængsel efter groft misbrug af sin datter. Manden erkender pædofili. Opdateret kl. 16.08

31-årig far fra Aalborg skal otte år i fængsel efter misbrug af sin datter. Manden erkender pædofili.  Arkivfoto Lars Pauli

31-årig far fra Aalborg skal otte år i fængsel efter misbrug af sin datter. Manden erkender pædofili. Arkivfoto Lars Pauli

Misbrug af sin meget unge datter og distibution af pornografiske billeder samt videoer af hende, koster en 31-årig mand fra Aalborg otte års fængsel. Det afgjorde retten i Aalborg onsdag eftermiddag. Anklageren havde krævet 10 års fængsel, mens forsvareren mente, at seks-syv års fængsel måtte være passende. LÆS: Pædofil far fik det sidste ord Den 31-årige mand fra Aalborg var tiltalt for i adskillige tilfælde at have misbrugt sin datter seksuelt fra hun var tre år og fire måneder gammel til hun var fire år og 10 måneder. Ud over fængselsstraffen skal manden skal betale 150.000 kroner i erstatning til datteren og betale sagens opkostninger. Desuden må han ikke have børn under 18 år til at bo hos sig. I følge anklageskriftet optog manden i flere tilfælde overgrebene og lagde billeder og videoer ud på internettet på pædofile platforme. Billeder og videoer af datter I alt er der på mandens bopæl i Aalborg blevet konfiskeret 3792 billeder og 193 film med børneporno på computere og harddiske. 236 billeder og 10 videoer var med overgrebene af mandens egen datter, hvor han ifølge anklageskriftet har udbredt mindst 174 billeder og seks videoer på internettet. Faren tilstod/b> Han var tiltalt for incest og seksuel misbrug af børn under 12 år, hvor straframmen er indtil 12 års fængsel. Derudover var han tiltalt for produktion af børneporno, der kan give op til seks års fængsel ved skærpende omstændigheder, samt blufærdighedskrænkelse, der kan give indtil fire års fængsel. Retssagen kørte som en tilståelsessag.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden