Far var kæreste med datter i tre år
68-årig havde jævnligt sex med sin 35-årige datter

Arkivfoto Foto: Torben Hansen
SJÆLLAND:Ulovlig kærlighed er noget, der er skrevet utroligt mange bøger og teaterstykker om, men nogle gange overgår virkeligheden fantasien. Det skete tirsdag, da en 68-årig mand fik ni måneders fængsel for at have været kæreste og haft regelmæssig sex med sin 35-årige biologiske datter. Det skriver DAGBLADET Køge.
Af retsmødet fremgik det, at det var datteren, der havde taget initiativet til forholdet med faren, der boede sammen med datteren og hendes to børn i hendes lejlighed i Faxe Kommune, og hun havde ved flere lejligheder sendt ham nøgenbilleder af sig selv.
Omverdenen vidste intet om forholdet, som blev opdaget igennem efterforskning fra politiet.
Straffen blev lagt oven i den straf, som den 68-årige i forvejen afsoner for besiddelse af 250 kilo hash.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.