Faren lurer stadig i Norge trods kulmination på uvejr
I det centrale Norge er der fortsat risiko for blandt andet oversvømmelser og jordskred efter uvejret Gyda.
Et ekstremt uvejr ved navn Gyda, der har hærget i store dele af Norge siden onsdag, er officielt overstået.
Det meddeler det norske meteorologiske institut sent torsdag aften.
Flere steder i den nordlige del af landet har de værste oversvømmelser toppet. Længere mod syd er toppen endnu ikke nået, og faren lurer stadig.
Siden nedbøren begyndte, er der faldet 174 millimeter i Møre og Romsdal og 105 millimeter i Trøndelag.
I det centrale Norge er der fortsat udsendt en rød advarsel om fare for blandt andet oversvømmelser og jordskred.
Vagthavende ved Norges Vandressource- og Energidirektorat (NVE) Ann-Live Øye Leine er da også tilbageholdende med at konstatere, at det værste er overstået.
- Det er fortsat farligt at færdes nær floder, og det kan også blive et problem med jordskred. Vi kan ikke konstatere, at faren er ovre, siger hun.
Motorvej E39 ved Vinjeøra i Trøndelag er spærret frem til i næste uge, efter at dele af vejen er revet af.
/ritzau/NTB
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.