EMNER

Farsø-rådhus skiller vande

Stor uenighed blandt deltagerne i Røsten fra Vest om det vil være bedst at lægge fremtidigt rådhus i Farsø eller Aars

Farsø Rådhus kan blive kommunens nye administrative hjerte. 
Billigere end det kan gøres i Aars, lyder et tilbud. Arkivfoto
Farsø Rådhus kan blive kommunens nye administrative hjerte. Billigere end det kan gøres i Aars, lyder et tilbud. Arkivfoto

Bor man i Aars vil man have kommunens rådhus der. Bor man et andet sted er man mere fleksibel. Eller hvad? En sådan geografisk betinget holdning synes man at kunne læse ud af svarene NORDJYSKEs læserpanel for Vesthimmerland. Det skal man selvfølgelig kun gøre med forsigtighed. Men svarene er nemlig næsten præcist delt på midten i spørgsmålet om hvorvidt et fremtidigt samlende rådhus for hele kommunen bør ligge i Farsø. Det kan nemlig gøres mange millioner kroner billigere end i Aars, lyder en lokal melding. Dels fordi man let kan udvide det eksisterende rådhus og en lokal investorgruppe vil påtage sig en stor del af byggeudgifterne mod at kommunen siden lejer sig ind i den nybyggede del. Byrådet har indtil nu kun talt om en mulig placering i Aars. Og afviste sagen for to år siden, da den stadigt ledige Arla-grund var i spil. Det var simpelt hen for dyrt at gøre i hårde sparetider. Også selv om regnestykket for et samlet rådhus øjensynligt giver en stor besparelse på længere sigt, var flertallets holdning. Ansvarligst i Farsø Ja-sigerne lægger blandt andet meget vægt på økonomisk ansvarlighed. Niels-Jørgen Kruse, Løgstør, kan godt se et rådhus i Farsø for sig. Han skriver: "Mit svar er et spørgsmål: Hvem i Vesthimmerlands Kommune har i disse tider samvittighed til ikke at spare 50 millioner kroner?" Lars Brandt fra Ertebølle ser det moderne rådhus i Farsø som et oplagt valg. Men han spørger også, om det virkelig er nødvendigt at bruge så meget krudt på at samle alt under et tag i en tid, hvor internet giver så mange muligheder for at mødes uanset hvor langt man er fra hinanden. En hovedby er en hovedby Nej-sigerne fokuserer meget på Aars som kommunens hovedby. Derfor skal rådhuset ligge her. Tilsyneladende næsten underordnet hvad det måtte koste. Bent Linde, Aars: "Hvis vi skal fremme Vesthimmerland, bliver vi nød til at have en stærk hovedby og det er nu engang Aars. Vi bliver også nød til se på adgang til motorvej." Jens Bräuner, Aars, er enig. Han opfordrer i den anledning til nytænkning: Ganske vist kan rådhuset i Aars ikke udvides til siderne. Men hvorfor ikke bygge opad? I for eksempel fem etager?

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden