Trafikpolitik

Fartbøder: Pengene vælter ind i statskassen

Statens indtægter på fartbøder stiger voldsomt

Arkivfoto
Arkivfoto

HELE LANDET: Indtægterne fra de automatiske fartkontroller på de danske veje er steget eksplosivt i de senere år. Det viser tal fra Rigspolitichefen, som Helsingør Dagblad er kommet i besiddelse af.

I et svar til folketingsmedlem Karsten Lauritzen fra Venstre har Rigspolitichefen gjort rede for indtægterne fra den automatiske trafikkontrol (ATK) i Danmark fra årene 2000 til og med 2013.

Den viser, at de automatiske trafikkontroller i kraft af fartmålervogne i vejsiderne har været en lukrativ forretning. I 2000 lå indtægterne fra bødesagerne i forbindelse med ATK-kontroller på 57,4 millioner kroner. Siden er indtægterne næsten uden undtagelse steget med raketfart.

Stærekasser sat op

Sidste år kradsede politiet 358,4 millioner kroner ind ved automatiske trafikkontroller, hvilket er næsten seks gange så meget som i 2000.

Sidste år indgik Enhedslisten og regeringen aftale om at sætte de såkaldte ”stærekasser” med automatiske fartmålere op på udvalgte strækninger i løbet af 2014, og til næste år vil de komme over hele landet.

Det vil ifølge prognoserne få indtægterne til at eksplodere. Rigspolitiet skønner, at beløbet vil stige med yderligere 100 millioner kroner i løbet af i år, og til det dobbelte, altså til næsten en milliard kroner, i 2015.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden