Farvel og på gensyn i forvaltning
Forsyningsrådmand Tommy Eggers (DF) fik pæne ord med på vejen fra personalet
AALBORG: Der var ikke sparet på forsyningerne, hverken udenfor i faklerne, hvor gassen brændte lystigt, eller indenfor på buffeten, da der i går var afskedsreception hos forsyningsvirksomhederne. Her takkede forsyningsrådmand Tommy Eggers (DF) af efter fire år som rådmand. Det er dog nærmere et på gensyn, for når forvaltningen fra årsskiftet skifter navn til energi og miljø og får tilført miljøområdet og beredskab, så er Tommy Eggers menigt medlem af energi- og miljøudvalget.
I går var det dog tid til afskedstaler. Borgmester Henning G. Jensen (S) også farvel til rådmanden, som han har haft et tæt samarbejde med.
- Der har været par gange, hvor du synes, at jeg har været lidt højt oppe i forbindelse med de her fusioner med Reno-Nord og nogle andre diskussioner, og det hænger sammen med, at du er en flinkere og pænere mand end mig. Du er også mere loyal overfor embedsværket end jeg er. Det har i en meget stærk tradition for i den her forvaltning. Der er en rådmand, der aldrig har været rådmand, der gik af for et stykke tid siden. Han var dygtig til at rådgive sine rådmænd godt, så der aldrig var tvivl om, hvad Forsyningsvirksomhederne mente, sagde Henning G. Jensen (S) og kiggede over på den tidligere direktør gennem 21 år, Knud Sloth.
1. januar sætter Enhedslistens Lasse P. N. Olsen sig i rådmandsstolen med den fortrinlige udsigt til Limfjorden.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.