Ældreforhold

Farvel til hjemmehjælp

Rehabilitering har hjulpet patienter med KOL, gigt og funktionsnedsættelser til en bedre livskvalitet

Målrettet rehabilitering har efterhånden hjulpet mange ældre i Aalborg Kommune. Arkivfoto: Lars Pauli
Målrettet rehabilitering har efterhånden hjulpet mange ældre i Aalborg Kommune. Arkivfoto: Lars Pauli Lars Pauli

AALBORG: 62 ældre borgere i Aalborg Kommune har helt eller delvist sagt farvel til hjemmehjælp. De har nemlig været igennem et rehabiliteringsforløb, som både har givet dem bedre livskvalitet og gjort dem uafhængige af hjælp udefra.

Højskoleophold

Det er nu et år siden, Rehabiliteringscenter Aalborg slog dørene op, og 104 kursister har været igennem forløbet, hvor deltagerne bor på stedet under højskolelignende forhold. Kursisterne er borgere, der har haft et langvarigt sygdomsforløb, har haft brækkede lemmer, eller været svækket på grund af KOL, gigt og andre funktionsnedsættelser. På Rehabiliteringscentret gennemgår de et individuelt tilrettelagt forløb på op til 12 uger. Målet er at blive helt eller delvist selvhjulpen.

- Fælles for vores kursister er, at de har været ude for noget, der gør det mere vanskelig for dem at klare dagligdagen. Vi har i løbet af det første år virkeligt gode erfaringer – og vi fortæller gerne, at vi har haft kursister, der er kommet hertil på en båre og som er gået herfra, fortæller centerleder Hanne Hostrup.

Win-Win-situation

Så langt når alle ikke, men alle opnår en markant forbedring af deres niveau under et ophold. De gode resultater skyldes mange faktorer - og først og fremmest kursisternes motivation og det faktum, at de tages ud af deres hverdag og fuldt ud kan koncentrere sig om deres træning.

- Der er virkelig tale om en win-win-situation, siger rådmand Thomas Krarup. Borgerne får bedre livskvalitet og kommunen sparer penge, så vi kan bruge vores ressourcer andre steder. Det viser jo hvilket potentiale, der er i at satse helhjertet på en rehabiliterende indsats, tilføjer han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden