Fastelavn efter alle kunstens regler
Elever på Sprogcenter Mors fejrede fastelavn onsdag
FRØSLEV: Humøret var i top, og fantasien havde frit spil, da udklædte elever på Sprogcenter Mors onsdag eftermiddag fejrede fastelavn med tøndeslagning, fastelavnsboller og fastelavnssange.
Der blev ikke sparet på kræfterne, da der under munter snak og latter blev slået løs på de fire fastelavnstønder. Eleverne var opdelt i mande- og kvindehold, og hvert hold skulle slå bunden ud af ikke bare én, men to tønder.
Inden festlighederne gik i gang, fortalte daglige leder Leif Bisgaard, at det var andet år i træk, sprogcenteret fejrede fastelavn. Sprogcenteret, der drives af A2B, åbnede i august 2013.
- Arrangementet er en introduktion til dansk kultur, ligesom vi også introducerer kandidaterne for den danske kulturs øvrige højtider, sagde Leif Bisgaard, der bar en lyshåret paryk i dagens anledning.
Også elever og lærere mødte udklædte op i kostumer, der spændte lige fra kakerlakker til Teletubbies og nationale festdragter.
Der går knap 100 elever med 13 forskellige nationaliteter på Sprogcenter Mors.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.