Fastelavnsbåden stævner atter ud
Rundtur lørdag i både Skårup, Ravnkilde, Fyrkilde og Ladelund.
Lørdag formiddag stævner den traditionsrige fastelavnsbåd med Sylvias Venner som besætning ud fra idrætsforeningens klubhus på Bygaden i Ravnkilde efter det fælles morgenmåltid. Kursen sættes mod farvandene i og omkring Ravnkilde efter en nøje aftalt rute, nemlig Skaarup og Ravnkilde om formiddagen, og Fyrkilde og Ladelund om eftermiddagen. Støtteforeningen Sylvias Venner, der arbejder til fordel for IK Sylvia Ravnkilde, er de formelle arrangører af optoget med fastelavnsbåden. Med omborg i båden er både gaster, klovne, kaptajn samt to musikere. Alle pengene, der er blevet raslet ind i løbet af dagen, går i lighed med tidligere til idrætsklubbens ungdomsafdeling.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.