Kriminalitet

Fiskekutter ramte Aggersundbroen: Tre mænd reddet med helikopter

Thyborøn-kutteren ’Karen Margrethe’ blev onsdag fanget i isen på fjorden og drev ind i broen

Kutteren sad fast i isen og drev ind i Aggersundbroen. Foto: Torben Hansen
Kutteren sad fast i isen og drev ind i Aggersundbroen. Foto: Torben Hansen

Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:02

AGGERSUND: En fiskekutter, der onsdag morgen sad fast i is på Limfjorden, drev ved middagstid ind i Aggersundbroen. Det førte til, at broen blev lukket for al trafik.

Aggersundbroen var åbnet igen omkring kl. 12.30 men måtte lukkes igen for trafik onsdag kl. 14, fordi man ville forsøge at trække fiskekutteren væk. Dog lykkedes det for kutteren at komme fri ved egen hjælp, så der var ikke yderligere gener for trafikken.

Fiskekutteren L 423 "Karen Margrethe" fra Thyborøn var onsdag morgen på vej mod vest i Limfjorden i retning mod Aggersundbroen. Men pludselig sad kutteren sad fast i isen, og skipperen måtte kalde efter hjælp.

Forsvarets Operationscenter blev alarmeret kort før kl. 09 og vurderede, at de tre besætningsmedlemmer på kutteren var i alvorlig fare, da den fastfrosne kutter drev mod broen.

En redningshelikopter fra Aalborg fik hjulpet de tre besætningsmedlemmer op fra kutteren, hvorefter de blev fløjet i land. Den redningsoperation var afsluttet ved 10-tiden.

Derefter drev den fastfrosne og forladte kutter tættere og tættere på Aggersundbroen, og ved middagstid ramte den broen. En mast på kutteren knækkede, men Aggersundbroen skulle være sluppet uden større skader.

Se video af fiskekutteren ud for Aggersundbroen

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden