Frederikshavn

Fede biler ved KiDS Coolshop Frederikshavn

Sportscar Event besøgte Møllecenteret i Frederikshavn

De flotte sportsvogne skabte søndag opsigt ved KiDS Coolshop i Frederikshavn. Foto: Peter Broen
De flotte sportsvogne skabte søndag opsigt ved KiDS Coolshop i Frederikshavn. Foto: Peter Broen

FREDERIKSHAVN: Der var ekstraordinært flotte biler på p-pladsen ved Møllecentret søndag, hvor KiDS Coolshop havde besøg af Sportscar Event.

Sportscar Event er et velgørenhedsarrangement primært til fordel for Børnecancerfonden og andre gode formål, og de fremmødte kunne nyde synet af italienske drømmebiler fra Lamborghini, Porsche og Ferrari.

Idémanden, grundlægger og bannerfører bag Sportscar Event var tandlæge Bo Jørgensen fra Silkeborg som, med hjælp fra sit netværk i Lotusklubben, familie, venner naboer og Round Table i Silkeborg, fik startet Sportscar Event op.

Det første arrangement blev afholdt i tilknytning til arrangementet "Brugte biler for alle" i Herning. Det var lykkedes at samle 17 biler fra hele landet, herunder flotte vogne som Ferrari Testarossa, Lotus Esprit, Dodge Viper, DeLorean og mange andre.

Siden har Sportscar Event bredt sig, og i dag er der over 200 frivillige, der støtter velgørenhedsarrangementet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden