Musik

Fede rytmer fra middelalderen og op til i dag

Korstævne vender tilbage til Aars i november

Tine Ohrt kommer til at stå i spidsen for årets korstævne i det vesthimmerlandske. ?Privatfoto
Tine Ohrt kommer til at stå i spidsen for årets korstævne i det vesthimmerlandske. ?Privatfoto

VESTHIMMERLAND: Selv om det i 2012 ikke lykkedes at tiltrække helt så mange deltagere som håbet, bliver der også korstævne i Vesthimmerland i 2013, fastslår arrangørerne fra FarsøKoret.

Korstævnet 2013 afvikles i weekenden 2.-3. november, og efter sidste års gæstevisit i Dronning Ingrid Hallerne i Farsø, vender korstævnet i efteråret tilbage til musikhuset Alfa i Aars.

Årets korstævne er det sjette i rækken, og til at stå i spidsen for arrangementet har arrangørerne inviteret Tine Ohrt, som er dirigent, sanger og arrangør for bl.a. den prisvindende vokalgruppe ”Sono”.

Tine Ohrt er uddannet cand. mag. i musik fra Aalborg Universitet med specialisering i rytmisk korledelse, og underviser desuden i musik på Klejtrup Musikefterskole og i rytmisk korledelse på Aalborg Universitet og Jysk Musikkonservatorium.

Repertoiret vil bevæge sig inden for rammerne: Lækre melodier og fede rytmer fra middelalder til i dag.

Et mere udførligt program vil dukke op på FarsøKorets hjemmeside, når de sidste detaljer er skubbet på plads.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden