Fejl sender fartbøder til skrot
Adressen på en bøde fra en fotovogn skal passe med de gældende hastighedsgrænser
Opdateret kl. 18:59
SOLBJERG: Sidst i oktober havde en fører af en fotovogn fra politiet placeret køretøj og måleudstyr på Vildsundvej - hovedvej 26 - vest for Solbjerg nogle kilometer før Vilsundbroen.
Det gav 67 bøder af forskellige størrelser til de trafikanter, der kørte for stærkt.
Men i forhold til hvad, fandt politiet så ud af, da en bødemodtager henvendte sig og forklarede, at på det sted på Vilsundvej, som stod på bøden, var det faktisk tilladt at køre 90 km/t.
Det betød, at lederen af centeret, som står for ATK-bøderne i Vestdanmark, sektionsleder Jesper Byskov, valgte at slette alle 67 bøder:
- Det skal være korrekt adresse og vi kunne se, at de 70 km/t, som stod på bøden heller ikke passede med det sted, hvor vognen holdt.
Her var det ikke 70 men 80 km/t, som var grænsen og han forklarer, at nu får alle et brev om at sagen er slut og de, der har betalt får deres penge retur.
- Jeg håber, at oplevelsen alligevel får folk til at køre efter reglerne, får med det nye udstyr er det meget sjældent, at der sker fejl som den her.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.