Kampsport

Fem gange guld - og lidt skuffelse

Svært for andre judoklubber at stille med kæmpere

Jetsmark Judoklubs deltagere ved mesterskabet (Nick Mølgaard var fraværende ved fotograferingen). Privatfoto
Jetsmark Judoklubs deltagere ved mesterskabet (Nick Mølgaard var fraværende ved fotograferingen). Privatfoto

JETSMARK: Jetsmark Judoklub høstede hele fem guldmedaljer, da klubben deltog i de jysk-fynske mesterskaber med Silkeborg Judoklub som vært.

Det blev til guld til Maja Christensen, Birkelse, Nick Mølgaard Nielsen, Kaas, Emil Klit Imer, Ryå, samt Hannah Chellaoui og Gevork Bagdasarov, begge Pandrup.

Formand og træner for Jetsmark Judoklub, Arne Nøhr, havde efterfølgende travlt med at overbevise tre af guldvinderne om, at deres mesterskabstitel er fuldt anerkendt på trods af, der ikke var nogen modstander til dem i deres klasse. De tre kæmpere var skuffet over at få guldmedaljen uden de kampe, som de havde set frem til.

- Det er ærgerligt, at et samlet Jylland og Fyn ikke kan byde på modstandere i alle vægtklasser, men sådan er det jo i al kampsport, og I er dermed de rette mestre i jeres klasse, lød de trøstende og velmente ord fra formanden.

Jetsmark Judoklubs øvrige deltagere, Andrea Fynbo, Biersted, Nicklas Ejsing-Duun, Simon Skøttrup Jensen og Mark Birke Roloff, alle Aabybro, sluttede uden for medaljerækkerne. Stævnet var sæsonens sidste for klubben.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden