Fem landsmestre i BI-Bordtennis
Flot indsats af unge bordtennisspillere
Hele fem landsmestre og yderligere en række medaljetagere kan BI-bordtennis præstere efter en super weekend til LM. Dermed fulgte de talentfulde spillere op på en fremragende sæson, der bare bliver bedre og bedre. Victor Nyvang Lund var med på det nordjyske hold, der vandt landsmesterskabet i holdkamp i Puslinge D. Individuelt vandt han desuden en imponerende sølvmedalje i Minipuslinge D. Mike Hwiid, Frederik Jarl Nielsen og Bjarke Krog stillede med et rent Brønderslev-hold i Yngre Drenge B, hvor der var hård konkurrence mod sammensatte hold fra andre landsdele. Alligevel lykkedes det BI-drengene at blive landsmestre efter flere tætte kampe. I samme række vandt Fredrik Jarl Nielsen og Bjarke Krog bronze i double. Individuelt erobrede Frederik Jarl Nielsen en slutspilspræmie efter blot et enkelt nederlag i otte kampe. I Puslinge A vandt Bjarke Krog sølv, blandt efter en sikker sejr over den jyske mester i rækken. Junior D bød på en overraskende men meget fortjent landsmester i form af Brønderslevs Emil Hilfing Larsen, som spillede bedre end nogensinde. Der er også grund til at sige tillykke til Marc Nysted, Anders Mørch Thostrup og Lars Mørch Nielsen med sølvmedaljen for hold i Herreklasse 4. Udover medaljerne var der også fremragende præstationer i drengerækken af Phillip Lundsgaard Møller og Peter Andersen. - Det var en fantastisk tur - både sportsligt og socialt, hvor der udover bordtennis var tid til både svømmehal, kortspil, trampolinspring og meget andet, fortæller Thomas Krog fra BI.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.