Fem nordjyske spisesteder i topklasse
Madguiden White Guide kårer Nordens 250 bedste restauranter
NORDJYLLAND: Fem nordjyske spisesteder hører til blandt Nordens 250 bedste restauranter. Det skriver madguiden White Guide 2015, som udkommer på mandag.
De fem nordjyske spisesteder er Ruths Gourmet restaurant i Skagen, Villa Vest i Lønstrup, Restaurant Tabu i Aalborg, Svinkløv Badehotel samt Bryghuset Vendia i Hjørring.
Nævnt to gange
Bryghuset nyder den ære, at både dets brasseri og dets gourmetafdeling er nævnt i White Guide.
- Det er vi svært tilfredse med, siger direktør og køkkenchef, Kristian Rise, fra Bryghuset Vendia.
Madguiden, som har været førende i Sverige siden 2004, udkom første gang i Danmark i år. Den stræber efter at være en nordisk konkurrent til den berømte Michelinguide.