Stockholm

Fem overraskende råd mod leddegigt

Vidste du, at alkohol og sex kan hjælpe mod leddegigt?

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

STOCKHOLM: Du kan reducere din risiko for leddegigt ved at dyrke motion, spise sundt og droppe smøgerne, men der er også mere overraskende råd mod sygdommen.

Leddegigt er en til tider smertefuld sygdom, der påvirker bevægeapparatet og som er årsag til hævelse, betændelse og stivhed i leddene. Det er almindeligt hos personer over 50 år, især kvinder, og påvirker hovedsageligt fingre, arme, ben og håndled.

Alkohol

Hvis du drikker tre store glas øl, vin eller anden alkohol om ugen falder din risiko for at udvikle leddegigt med hele 52 procent.

Resultaterne af en undersøgelse fra Karolinska Institutet i Stockholm viser, at kvinder, der regelmæssigt drikker mere end tre alkoholiske drikke om ugen i mindst 10 år har halvt så stor risiko for at udvikle sygdommen sammenlignet med kvinder der slet ikke drikker.

Forfatterne mener at forklaringen er at alkohol sænker kroppens immunforsvar. Det er relevant, fordi leddegigt er en autoimmun sygdom - der får immunsystemet, som normalt bekæmper infektion, til at angribe de celler der ligger omkring leddene.

Flyt sydpå

De to smertefulde sygdomme leddegigt og klyngehovedpine påvirkes formentlig af solstorme, der rammer jorden.

Det er der stærke indicier på efter at forskere har sammenlignet udviklingen af de to lidelser med de sidste 50 års solaktivitet. Resultaterne viser at lidelserne har samme udbrudsfrekvens med ca. 10. års mellemrum svarende til solaktiviteten.

Forskerne fra National Institute of Environmental Health Sciences mener, at geomagnetismen påvirkes af solstormene og at det kan forklare flere tilfælde af klyngehovedpine på den amerikanske østkyst, hvor der er en større geomagnetisk aktivitet. Det samme er formentlig tilfældet med leddegigt.

Generelt er jordens magnetfelt mindst omkring ækvator og størst omkring polerne, så påvirkningen fra solstorme bliver formentlig mindre, hvis du bosætter dig i Afrika eller Sydamerika.

Sex

Kvinder med leddegigt kan have tendens til at undgå sex, ikke på grund af smerter, men på grund af de medfølgende symptomer som træthed, nedtrykthed eller andre psykosomatiske symptomer.

Men adskillige undersøgelser viser at sex udløser dopaminer, som er kroppens egen morfin, der faktisk reducerer smerterne og relaterede symptomer.

Børst tænder

Adskillige undersøgelser har vist at det påvirker risikoen for leddegigt, hvis du ikke sørger for at ordentlig tandhygiejne.

3 livsvigtige grunde til at børste tænder

Forskere fra University og Louisville viste i 2013, at bakterien, der er grund til paradentose, Porphyromonas gingivalis, forværrer leddegigt ved både at starte sygdomme tidligere, at den udvikler sig hurtigere og værre, herunder øget ødelæggelse af knogle og brusk.

Mavefedt

Har du for meget mavefedt kan det faktisk vise sig at beskytte dig mod risikoen for at udvikle leddegigt.

Mens mavefedt i adskillige undersøgelser har vist sig at øge risikoen for hjerteproblemer og kræft, så peger en ny undersøgelse på at det er med til at forhindre leddegigt hos mænd.

Tomatjuice slanker omkring maven

Det antyder en undersøgelse fra bl.a. Lund Universitet, hvor forskere har analyseret data fra to sundhedsundersøgelser med i alt 50.705 deltagere og konstateret en stærk sammenhæng mellem et højt BMI hos mænd og en lavere risiko for at udvikle leddegigt.

7 nemme råd til at smide mavefedtet

Resultaterne viste at mænd med et BMI over 25 i den ene undersøgelse var 63 procent mindre tilbøjelige til at udvikle leddegigt, mens de i den anden undersøgelse var 40 procent mindre tilbøjelige til at udvikle gigtsygdommen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden