Fem skjulte tegn på at du lider af søvn-apnø

Søvnapnø er et både skjult og lidt tabubelagt problem, som rigtig mange lider af uden at vide det

Woman can not sleep because of the snoring of her husband

Woman can not sleep because of the snoring of her husband

SØVN:Et af de mest tydelige tegn på obstruktiv søvnapnø er højlydt snorken afbrudt af pauser, der næsten kan opleves af partnere som om man er død.

Når du er vågen hjælper halsmusklerne med at holde dine luftveje stive og åbne, så luften kan strømme ned i lungerne. Når du sover slapper disse muskler af, hvilket indsnævrer din hals.

Normalt vil denne indsnævring ikke forhindre luft i at strømme ind og ud af dine lunger, men er du for eksempel overvægtig kan væv fortykke luftrøret, så det bliver sværere at få tilstrækkeligt luft igennem.

Denne mangel på ilt har i adskillige undersøgelser vist sig at øge risikoen for hjertekarproblemer og død.

Mange danskere er uvidende om at søvnapnø er årsag til deres træthed og andre symptomer fordi de bor alene eller fordi partnere opfatter det som tabu, at gøre opmærksom på problemet.

Men har du ikke nogen, du kan spørge er her en række tegn på at du lider af søvnapnø.

Tisser ofte om natten

Vågner du mange gange om natten for at skulle tisse, er det et tegn på at du sover let. Personer med søvnapnø kommer aldrig ned i den dybe REM-søvn og har derfor lettere ved at reagere på kropsbehov.

Men faktisk viste en nylig undersøgelse af kvinder i overgangsalderen, at søvnapnø medførte en helt op til syv gange højere risiko for at tisse i sengen, hvis man led af mange af de risikofaktorer, der er for søvnapnø.

Tør mund

Når du har problemer med at trække vejret, vil du typisk sove med åben mund for at få så meget luft ind som muligt og det får dig til at vågne med tør mund og fortænder.

Hovedpine når du vågner

Om det er mangel på ilt til hjernen eller mangel på REM-søvn er usikkert, men mange med søvn-apnø vågner med hovedpine, der kan vare en halv time eller mere.

Du falder i søvn midt om dagen

Det er et almindeligt tegn på søvnapnø at kæmpe med søvnighed i løbet af dagen, på arbejdet, eller mens du kører. Du kan falde i søvn i løbet af de rolige øjeblikke af dagen når du ikke er aktiv.

Dårlig hukommelse

Hvis du ikke falder i den dybe REM-søvn kan din hjerne ikke lagre erindringer i langtidshukommelsen.

Den bedste metode til at undgå helbredsproblemerne ved søvn-apnø og sikre en en bedre søvn er at bruge en såkaldt CPAP-maske, som holder dine luftveje åbne.

Tidligere i år viste en undersøgelse at masken beskytter mod Alzheimers og milde kognitive problemer (kaldet MCI).

6 skjulte farer ved snorken

For eksempel viste en sammenligning af deltagere, der udviklede MCI eller Alzheimers sygdom i løbet af undersøgelsen, at dem med vejrtrækningsproblemer udviklede MCI gennemsnitligt som 77 år, mens dem uden gennemsnitligt var 90 år. Og Alzheimers startede fem år tidligere hos dem med natlige vejrtrækningsproblemer - med en gennemsnitsalder på 83 mod 88 år.

Sådan træner du din snorken væk

Men forskerne fandt også, at mennesker, der behandlede deres snorken med en såkaldt CPAP-maske mod søvnapnø først blev diagnosticeret med MCI ca 10 år senere end mennesker, der ikke fik behandlet deres søvnproblem - som hhv. 82- og 72-årige. Risikoen for MCI var næsten den samme for deltagere, der brugte CPAP, som for mennesker, der ikke snorkede.

10 overraskende årsager til at du sover dårligt

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.