Film

Fem stjerner til massakrefilm

Flagermusen flyver en sidste gang i ”The Dark Knight Rises” der fik så voldelig en premiere i USA

Christian Bale er tilbage i rollen som Batman i den langt fra fejlfrie afslutning på Christopher Nolans Batman-trilogi.
Christian Bale er tilbage i rollen som Batman i den langt fra fejlfrie afslutning på Christopher Nolans Batman-trilogi.

AALBORG: ”Den nye film ”The Dark Knight Rises” er ligesom et puslespil - på både godt og ondt. Irriterende med de mange brikker, der skal findes og placeres i starten, og tilfredsstillende, når man til slut kan se det store billede.

Instruktøren Christopher Nolan har begået en yderst tilfredsstillende afslutning på sin Batman-trilogi, hvor en lang række brikker fra både ”Batman Begins” (2005) og ”The Dark Knight” (2008) finder nye og overraskende placeringer i det store billede.

Og det er et mesterligt flot motiv, der åbenbarer sig i filmens afsluttende akt”.

Voldelig premiere

Sådan skriver NORDJYSKE Stiftstidendes anmelder Lars Christensen i søndagens udgave af avisen i sin anmeldelse af den sidste nye Batman-film ”The Dark Knight Rises”, der fik så voldelig en premiere i USA med nedskydningen af 71 gæster i en biograf i Aurora i Colorado.

12 af de nedskudte premieregæster døde, mens resten blev mere eller mindre hårdt kvæstet.

Kluntet første akt

I søndagens udgave skriver NORDJYSKEs anmelder, at biografgængerne overlades til en ”ekstremt kluntet første akt, hvor et alt for stort persongalleri introduceres, og alt for mange handlingstråde sættes i gang”.

- Nye seere kan ikke stå på ved dette kapitel, og de, der kun har set succesen ”The Dark Knight”, vil også gå glip af de overraskende mange referencer til den mindre kendte ”Batman Begins”. Men filmen er flot, skuespillet i top og kampscenerne væsentligt bedre end i de tidligere film, hedder det blandt andet i anmeldelsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden