Feriecenter bygger havbadehus
Feriecenters millioninvestering begynder at tage form
SLETTESTRAND: Der er masser af travlhed på Feriecenter Slettestrand i Jammerbugt Kommune - selv om der ikke er mange gæster for tiden.
Et stort byggeprojekt "Havbadehuset" er nemlig ved at tage form på det areal, der tidligere blev brugt som multibane. Havbadehuset bliver på godt 400 kvadratmeter og skal rumme et helt nyt varmvandsbassin.
- Det er et projekt, der egentlig startede med planlægning for seks år siden, fortæller direktør Kristian Skjødt.
Selve byggeriet begyndte dog først for et års tid siden - og ventes klar til ibrugtagning i marts i år.
- Det kommer til at koste os 10,5 millioner kroner eksklusiv moms. Så det er den største investering, vi har lavet, siden virksomheden blev erhvervet, oplyser Kristian Skjødt.
- Vores eksisterende varmvandsbassin (der ligger i feriecenterets hovedbygning, red.) trængte til at blive renoveret. Og med det her projekt får vi blandt andet nogle forbedrede faciliteter i forhold til omklædning.
Kristian Skjødt håber samtidig at det nye varmtvandsbassin vil kunne blive en konkurrencefordel i fremtiden.
- Der er sket en lang række stramninger af myndighedskravene til varmtvandsbassiner. Så i stedet for at renovere er der mange, der vælger at lukke ned rundt omkring.
Men det gør de altså ikke på Feriecenter Slettestrand. Her investeres i stedet i et såkaldt "tromlesigtefilter".
- Det gør, at vi kan få noget ekstremt rent vand - med meget lidt klor, fortæller Kristian Skjødt.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.