Stenum

Fest i sportens tegn

Masser af sportskampe hele ugen

STENUM: Denne uge står i sportens tegn i Stenum, hvor der er sommerfest.

I eftermiddag, tirsdag, er der VM-fodbold på storskærm, og det er Danmark og Frankrig, der mødes. I grillhytten sælges grillpølser, og der er også mulighed for at få et slag whist.

Onsdag er der ungdoms-fodboldstævne samt beach-volleyball-træning for intereserede. Der er gymnastikopvisning ved Aabybro Efterskoles hold.

Torsdag er der en konkurrence i cross-gym, der er en populær aktivitet i Stenum. Ligeledes er der ungdoms-fodboldstævne, og mix-seniorhåndboldstævne, og så kan man studere biler fra Midtvendsyssel Veteranklub.

Fredag er der rulleskøjtetræf for børn og barnlige sjæle i skolegården, og i teltet serveres stegt flæsk. Der er underholdning for børn, og i teltet kommer Den skaldede Pædagog på besøg.

Der sluttes lørdag med bagagerumsmarked, en fiva-a-side-turnering i fodbold. Her kan deltage enkeltpersoner, firmaer, veteranhold med mere.

Om aftenen holder seniorafdelingen i fodbold afslutning i teltet.

Gå til relaterede emner

Forsiden