Fest med punk, hiphop og heavy

Kulturhuset 1000fryd fejrer troligt sin fødselsdag hvert år. Nu er 28 års-dagen kommet, og det markeres med fire dages fest i Kattesundet.

Danni Toma (th) sammen med makkeren Noodle. Lørdag aften er de med til at fejre 1000Fryds fødselsdagsfest.

Danni Toma (th) sammen med makkeren Noodle. Lørdag aften er de med til at fejre 1000Fryds fødselsdagsfest.

Der lægges ud i aften med en gang rundt-om-bordet bordtennis, krydret med dj's fra Norge og Letland. I morgen aften er der Punk Rock Night med danske og internationale punkorkestre på scenen. I aftenens løb kan man opleve danske The War Goes On og Fejlfix, svenske Slöa Knivar samt Kimgdom og Wrong Answer fra USA. Lørdag holdes selve fødselsdagsfesten med en solid gang hiphop. Lokale Danni Toma rapper med holdning og attitude, Ham Der Hasse, ligeledes fra Aalborg, leverer digital dancehall, fra hovedstaden kommer Pato og Vakili, og DJ Farkas leverer lyd til nattens dans. Søndag eftermiddag slutter årets fødselsdagsfest med veganske kager og en omgang heftig rock med de aalborgensiske tung-rockere fra Aedra samt de københavnske math-rockere Obstacles og Town Portal.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.