Fest ude af kontrol på Knivholt
Berusede unge forulempede en dørmand og lavede hærværk på gården
Opdateret kl. 12:02
FREDERIKSHAVN: Natten til lørdag var der igen problemer med berusede unge, der deltager i såkaldte ”posefester” på Knivholt Hovedgård.
Politiet blev tilkaldt ved halvtotiden om natten, da en dørmand blev forulempet af stærkt berusede unge.
Politiet bortviste flere af de unge og bad de øvrige om at dæmpe gemytterne, hvis festen skulle fortsætte.
Senere på natten blev to 17-årige deltagere fra den våde fest sigtet for hærværk, da de sparkede en dør op til et baglokale og smadrede en rude.
- Det er desværre ikke første gang, vi har problemer med den slags ungdomsfester, der er på grænsen til det tilladelige. Det er svært at styre i dag, hvor man hurtigt kan invitere en masse venner via sms, siger vicepolitikommissær Lars Jensen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.