Lønstrup

Festival for alle sanser

Ny begivenhed i pinsen skal styrke kystbyens kulturelle profil

Lørdag 14. Maj er Redningshuset ramme om koncert med Lønstrupkoret og fællessang klokken 14, og mandag i pinsen er redningshuset udgangspunkt for en byvandring med Allan Normann Sørensen. 	Arkivfoto: Peter Broen
Lørdag 14. Maj er Redningshuset ramme om koncert med Lønstrupkoret og fællessang klokken 14, og mandag i pinsen er redningshuset udgangspunkt for en byvandring med Allan Normann Sørensen. Arkivfoto: Peter Broen

LØNSTRUP: Lønstrup er klar til pinsefestival. Bag initiativet står den nydannede forening ”Lønstrup Kultur & Lys”, der blev stiftet i år.

Bestyrelsen er sammensat af formand og sekretær John Becker, næstformand Malene Egelund, kasserer Leif Vange og mening medlem Regina Sonnberger.

Foreningen har til formål at skabe nye initiativer i Lønstrup og samle byens kunsthåndværkere, forenings- og erhvervslivet og de mange ildsjæle til et fire dages event, som skal understøtte Lønstrups specielle profil og identitet.

- Håbet er, at det kan blive en årligt tilbagevendende signatur-event i pinsen, og at det vil tiltrække aktører, turister, kunstnere og befolkningen i og udenfor Lønstrup, lyder det i en pressemeddelelse fra John Becker.

”Lønstrup Kultur & Lys” skal bidrage til, at Lønstrup får en mere synlig kulturel identitet - samt være med til at styrke samarbejdet mellem de forskellige kunsthåndværkere, erhvervsfolk, forretninger og interessegrupper, som er i og omkring Lønstrup, lyder det fra bestyrelsen.

- Ved at samle og koncentrere et fokus på få dage i pinsen - udenfor turistsæsonen - kan antallet af arrangementerne målrettes, hvorved incitamentet til at komme til Lønstrup udefra forøges. Arrangementerne er bredt sammensat og vil dække alle aldersgrupper.

Hele byen er inddraget og bidrager, og alle pinsedage er der planlagt arrangementer.

- Vi er i samarbejde med en række af byens foreninger og andre ildsjæle blandt andre kunsthåndværkere, gallerier, forretninger, cafeer, spisesteder, kirken, aktivitetshuset, spejderne, Lønstrup Borgerforening, Cafe Bio, beboerne i Lønstrup, frivillige hjælpere og andre ildsjæle.

- 2016 Lønstrup Pinsefestival skal ses som startskuddet til noget forhåbentligt større, men tidspresset i år gør, at vi i bestyrelsen har valgt denne form. Vi håber at til næste år, med god forberedelsestid, at det udvikler sig endnu mere mangfoldigt, lyder det fra formanden.

Festivalen begynder fredag aften med en ild, glas og lysevent i Glashuset, sang med Lønstrupkort i Redningshuset, PH Cabaret med sopran Djina Mai-Mai og pianist Bjarne Sahl i Den blå café og solen spilles ned af Per Rosenlund ved Rubjerg Knude fyr - efterfølgende er der fakkeltog til parkeringspladsen.

Søndag byder aktivitetshuset - Bugten - på dukketeater. Samme dag fortæller Frank Normann Sørensen historier ved Mårup Kirke. Cafe Carlsen byder på livemusik og Galleri K. Larsen frister med koncert med sangeren Sylvester Larsen på sang og piano samt maleren Kim Larsen på pensel, lærred og palet. I Lønstrup Kirke spiller Den Unikke Trio - Tina Siel, Tine Lilholt og Knud Erik Thrane, og i Cafe Slugten er der jazz med East Harbour Jazzband.

Søndag aften spilles Per Rosenlund på sækkepibe solen ned ved Redningshuset og derefter fakkeltog til “Kompasrosen”.

Mandag formiddag er der Auktion over kunsthåndværkernes værker og forretningernes donationer i Den blå Cafe med Jørgen Herbert som auktionarius.

Og samme dag er der Byvandring ved Allan Normann Sørensen fra Redningshuset.

Den blå cafe viser om aftenen Filmen om Bjørn Afzelius: Tusen Bitar.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden