Festligt besøg af Amin
Mange hørte Amin Jensen til Livlig Lørdag
Opdateret 14. september 2015 kl. 13:05
DRONNINGLUND: - Jeg er meget imponeret over hvor mange, der er mødt op her så tidligt en lørdag morgen. Det må vel være omkring 60 procent af byens befolkning, sagde Amin Jensen, da han i lørdags deltog i Dronninglund Handelsstandsforenings arrangement, ”Livlig Lørdag”.
Helt så mange var det nu ikke, men der var fyldt godt op på pladsen foran biblioteket, hvor den folkekære kunstner underholdt. Amin Jensen gav prøver på sin imponerende stemme. Han lagde således ud med ’O solo mio’ og det så smukt og kraftfuldt, at det kunne høres over det meste af byen.
- Godt stemmen holdt så tidligt på dagen, sagde han, hvorefter han fortalte jokes, sang og spillede til stor fornøjelse for de mange fremmødte.
En halv time underholdt Amin Jensen. Så skulle scenen pakkes sammen og videre til Brønderslev, hvor et nyt publikum ventede ham.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.