Festligt og fornøjeligt optog i V. Hjermitslev
Sommerfesten havde stor opbakning og sluttede med optog
VESTER HJERMITSLEV: Der har været fuld gang i sommerfesten den forløbne uge i Vester Hjermitslev.
- Vi har haft stor opbakning til de forskellige arrangementer hele ugen igennem, fortæller formand for boldklubben Torben Sørensen.
- Vores vinsmagning var et nyt tiltag i sommerfesten, og det faldt virkelig i publikums smag. Fællesspisningen trak også fuldt hus fredag aften og Grisefesten lørdag var også en succes.
Ugen sluttede med et stort optog igennem V. Hjermitslev by søndag middag. Det har været en fast tradition igennem snart 50 år med optog igennem byen. Mange er yderst kreative med masker og udklædninger. Der er også køretøjer, som ikke ses hver dag i trafikken. For at gøre tingene ekstra festlige, er der hvert år et orkester, som går forrest for optoget. I år var det lagt i hænderne på Brønderslev Brassband. Det klarede de med bravour. Hele optoget bliver til sidst samlet i Lunden.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.