Frederikshavn

FfI Håndbold har store ambitioner

Fysik i top bag oprykning til 1. division - nu vil herrerne videre

FfI Håndbold har sikret sig oprykning til 1. division.Privatfoto
FfI Håndbold har sikret sig oprykning til 1. division.Privatfoto

FREDERIKSHAVN: Med en sejr på 26-20 ude over Lemvig sikrede FfI Håndbold sig oprykning til mændenes 1. division, og dermed blev målsætningen om oprykning indfriet.

- For to år siden satte vi os målet om at komme i 1. division i løbet af to år, og det lykkedes, siger en glad FfI-træner Claus Fonseca.

Han giver især holdets fysiske formåen som en stor del af forklaringen på succesen.

- Det har været to år, hvor spillerne har arbejdet stenhård både fysisk, taktisk og mentalt. Vi har i år vundet mange tætte kampe, hvor vi har været bedst til sidst, og det er tydeligt, at den fysiske træning hos Brian Høj har givet pote.

Mod Lemvig trak FfI også fra i 2. halvleg og fik en føring på seks mål.

- Derefter havde vi kontrol, og spillerne var meget koncentrerede, og man kunne se i øjnene på dem, at de bare ville have den oprykning.

- Vi vandt kampen 26-20, og spillerne kunne bryde ud i vild jubel sammen med de mange medrejsende tilskuere fra Frederikshavn. fortæller Claus Fonseca.

Formand Nicolaj Horn jubler med og siger at der nu skal arbejdes videre med klubbens mål om i 2022 at være med omkring den bedste række.

- Spillerne og trænerne og folk omkring holdet har leveret en fantastik og dybt professionel indsats, og derudover har vores eventpiger sørget for rammerne til rigtig god stemning til vores hjemmekamp,e og det er nok også medvirkende til at vi har haft op til 600 tilskuere i år, siger FfI’s håndboldformand.

Målscorere i oprykningskampen i Lemvig: Sebastian Andersen 8, Casper Holmen 6, Niels Sørensen 6, Anders Nielsen 2, Nikolai Klinge 2, Joshua Grace 1 og Anders Risdal 1.

Gå til relaterede emner

Forsiden