FfI-herrer hænger på i toppen af 2. division
Håndboldherrerne vandt 26-23 i Ikast
FREDERIKSHAVN: Der var spænding til det sidste, men det lykkedes for FfI Håndbolds herrer i 2. division at vinde udekampen mod Ikast med 26-23 efter en føring på 13-10 ved pausen.
FfI havde en del problemer med hjemmeholdets rutinerede bagspiller Jacob Troelsen, der både dirigerede med sine medspillere og scorede 11 mål.
- Vi havde det også svært angrebsmæssigt, men vi fik scoret en del kontramål, fortæller-træner Claus Fonseca.
Ikast kom bedst ud til anden halvleg og kom i front med 19-18. For FfI scorede Christian Lykke 6, Niels Sørensen 5, Joshua Grace 4, Sebastian Andersen 4, Casper Holmen 3, Anders Risdal 3 og Anders Nielsen 1.