Fiasko for akutjob i kommunen
Selvom der er blevet oprettet 172 akutjob hos kommunen har kun en udfaldstruet ledig indtil videre fået et akutjob på den store arbejdsplads
AALBORG: De ledige, der havde håbet på en redningskrans fra Aalborg Kommune i form af et kommunalt akutjob, har måttet tro om igen.
En opgørelse fra kommunens lønkontor viser, at kun en udfaldstruet arbejdsløs har fået et akutjob hos kommunen i perioden 20. november til 25. januar. I perioden er der ellers blevet oprettet 172 akutjob på arbejdspladsen Aalborg Kommune, hvor en del endnu ikke er afsluttet.
Opgørelsen er et svar til folketingsmedlem Per Clausen (EL), der har stillet spørgsmålet til familie- og beskæftigelsesrådmand Mai-Britt Iversen (S). Per Clausen mener, at tallene viser en katastrofal udvikling, der viser, akutjobordningen ikke løser problemet for de udfaldstruede.
- Meget af det handler om, at Aalborg Kommune skal have nogle bedre redskaber, men måske skulle Aalborg Kommune også gøre noget mere, siger Per Clausen.
Ældre- og handicaprådmand Tina French Nielsen (V) er dog ikke overrasket over, at kun en udfaldstruet har fået et akutjob hos kommunen. Hun peger på, at fastansatte, som kommunen har måttet afskedige på grund af budgetforliget, ofte får jobbet.
- De vil typisk glide ind i jobbet, da de er opdateret og har erfaringen. Jeg synes selvfølgelig, at det er beklageligt, men det er et billede af, at vi i 2013 skal spare 150 mio. kr., og det gør man ikke ved at knipse med en finger, siger Tina French Nielsen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.