Morsø

Fiberchef bliver koncerndirektør

Bestyrelsen for Thy-Mors Energi har udpeget Lars Peter Christiansen som Jens Søgaards efterfølger

Lars Peter Christiansen foran Thy Mors Energis domicil på Elsøvej i Nykøbing. Privat foto
Lars Peter Christiansen foran Thy Mors Energis domicil på Elsøvej i Nykøbing. Privat foto

MORS-THY: Thy-Mors Energi har nu udpeget den chef, der skal træde i spidsen for koncernen.

Den hidtidige chef for koncernens fiberaktiviteter, Lars Peter Christiansen, overtager med virkning fra 1. oktober posten som adm. direktør efter Jens Søgaard, der allerede i juni måned meddelte selskabets bestyrelse, at han - efter mere end 25 år i Thy-Mors Energi - ønsker at forlade direktørstolen for at gå på pension.

Lars Peter Christiansen, der er 54 år, har været fiberchef i Thy-Mors Energi i fire år. Før da var han adm. direktør i Altibox Danmark A/S, som Thy-Mors Energi gennem en lang årrække har samarbejdet med.

Gå til relaterede emner

Forsiden