Kunst

- Fik du set giraffen på messecentret ?

Kulørt fornøjelse og gensyn med Marius i Messecentret i Aars

Martin Gregersen fra Galleri Lysthuset i Løgstør i gang med sin hyldest til afdøde Marius fra København Zoo. Martin Gregersen har lavet busten af polyester overtrukket med glasvæv. Her får Marius2 pletter og struktur med Alfix iblandet glasvæv.

Foto: Martin Damgård
Martin Gregersen fra Galleri Lysthuset i Løgstør i gang med sin hyldest til afdøde Marius fra København Zoo. Martin Gregersen har lavet busten af polyester overtrukket med glasvæv. Her får Marius2 pletter og struktur med Alfix iblandet glasvæv. Foto: Martin Damgård

AARS: Martin Gregersen, Galleri Lysthuset i Løgstør, laver skulpturer i polyester og glasfiberarmeret Alfix.

Som en hyldest til mediestormen omkring den nyligt aflivede giraf Marius i København Zoo, arbejder han men en buste af fænomenet på Y’s Mens Clubs niende udstilling, ”Tidens Kunst” i weekenden.

Han måtte dog sande, at der var flere, der ville snakke materialer og teknik end at diskutere det betimelige i at aflive en giraf.

Y’s Mens Club høstede stor ros for det omfattende arrangement, hvor intet er overladt til tilfældighederne, og mange af udstillerne kommer år efter år, fordi det hele er så velorganiseret.

Lørdag kiggede ca. 700 inden for. Udstillingen er åben i dag fra kl. 11-17.

Der er 87 kvinder, der udstiller og kun 22 mænd.

Overskuddet går i år til Farsø Sygehus paliative afdeling og til TUBA, Blå Kors’ afdeling, der støtter børn af alkoholikere.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden