Narkokriminalitet

Fik øje på politikontrol: Kastede pose med narko ud ad bilen

To mænd kørte rundt med 42 gram heroin i bilen

Genrefoto: Colourbox
Genrefoto: Colourbox

FARSØ: En 23-årig mand fra Iran og en 39-årig mand fra Hviderusland blev stoppet af politiet ved en rutinemæssig kontrol, da de kom kørende på Nyhøjvej i Farsø 28. august.

Da politiet tog kontakt til de to mænd, blev der kastet en pose ud ad den ene bilrude.

Det nåede politiet at se, og i posen fandt de 42 gram heroin.

Det oplyser Torben Kaufmann, der er anklager ved Nordjyllands Politi.

Tirsdag var de to mænd tiltalt ved Retten i Aalborg.

I retten nægtede begge mænd sig skyldige og skød i stedet skylden på hinanden.

Tirsdag fandt Retten i Aalborg dog begge mænd skyldige for at være i besiddelse af narko.

De blev begge idømt seks måneders fængsel og udvisning med indrejseforbud i seks år.

Gå til relaterede emner

Forsiden