Lastbilkørsel

Fik stål i hovedet

Fragtmand blev ramt af rionet på et landbrug i Ørsø

Fragtmanden blev ramt af rivenet. Foto: Peter Broen
Fragtmanden blev ramt af rivenet. Foto: Peter Broen Peter Broen

Opdateret kl. 15:28

ØRSØ: En fragtmand fra Danske Fragtmænd i Taulov blev fredag formiddag ramt flere hundrede kilo stål i hovedet, da han var ved at læsse armeringsnet af på et landbrug i Ørsø.

Den 46-årige mand kunne dog selv ringe 112 og slap med overfladiske skrammer, oplyser vagtchef hos Nordjyllands Politi, Mogens Hougesen.

Ifølge vagtchefen rev armeringsnettet sig løs af de stropper, det hang i, og ramte den 46-årige fragtmand i nakken og hovedet. Han var alene, da uheldet skete, men kunne selv tilkalde hjælp.

Den 46-årige mand er kørt på Aalborg Universitetshospital.

Arbejdstilsynet har nu se nærmere på uheldet.

- Det ser ud som om, at jernet er løftet i noget ståltråd, i stedet for de stropper, der er beregnet til det, oplyser tilsynschef Helle Stenbro

- Men det kan vi ikke endelig konkludere.

Arbejdstilsynet udstedte to strakspåbud.

- Det ene går på at sikre, at aflæsning af varer foregår sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Det handler om, hvordan man regulært løfter varerne, men det handler også om, at man ikke opholder sig, så man kan blive ramt, hvis det går galt. Man skal holde sig ude af arbejdsområdet.

- Det andet strakspåbud er et krav om eftersyn af den kran, der har været anvendt. Vi kan ikke se, om den har været efterset.

- Nu bliver sagen overgivet til juridisk vurdering af, om der skal rejses krav om bøde, tilføjer Helle Stenbro.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden