Fik straksdom efter indbrud natten til onsdag

29-årig mand brød ind i apotek i Aalborg.

En 29-årig mand fra Aalborg blev natten til onsdag anholdt efter at have begået indbrud mod apoteket i Reberbansgade. Han erkendte indbruddet og fik onsdag eftermiddag en dom på fem måneder. Straffen dækker over yderligere to forhold, som manden også erkendte, oplyser anklager Mette Bendix. Vidne så indbrud Den 29-årige er misbruger og brød natten til onsdag ind i apoteket og stjal en del medicin. Et vidne så dog indbruddet og alarmerede politiet, som fik fat i tyven, da han var på vej væk på cykel. I løbet af onsdagen blev han via DNA-spor så kædet sammen med endnu et indbrud begået i november i en lægeklinik i Aalborg. Han oplyste, at han ikke havde stjålet noget i klinikken. Ny kriminalitet efter betinget dom I forvejen var manden 6. januar idømt 60 dages betinget fængsel for forsøg på indbrud i en bil. - Fordi han har begået det seneste indbrud så hurtigt efter den betingede dom, så ønskede vi ham varetægtsfængslet, men der endte med en straksdom, oplyser Mette Bendix. Den betingede dom på to måneder blev en del af den samlede dom på fem måneders ubetinget fængsel. Varetægtfængslet indtil afsoning Anklageren ønskede manden varetægtsfængslet indtil afsoningen for at forhindre ham i at begå nye indbrud. Retten fulgte anmodningen, men manden har kæret varetægtsfængslingen til landsretten.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.