Thisted

Film om Jeppe Aakjærs fattige barndom

Flere amatørskuespillere fra Thy er med i filmen om forfatteren Jeppe Aakjær, der kan ses fra 10. september

25
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Jeppe (Malte Nielsen) var rigtig glad for at komme på besøg hos Gamle Ywer Larsen, fordi han som en af de absolut få i Fly Sogn havde andre bøger end Bibelen og salmebogen. Ywer Larsen spilles af Arne Hougesen fra Hvidbjerg ved Skive.

THY-HANNÆS:Lørdag 10. september er det 150 år siden, at digter, forfatter, dramatiker - plus socialrealistisk oprører og agitator - Jeppe Aakjær (1866-1930) blev født i Åkjær, Fly Sogn, Fjends Herred, syd for Skive

Og i øvrigt døbt Jeppe Jensen.

Fødslen fandt sted en kold og regnfuld dag på et fattigt husmandssted, og allerede som 10-årig måtte Jeppe ud at tjene i sin første sommerplads, hvor han fik 18 kr., men måtte aflevere de 17 til faderen.

I dag er navnet Jeppe Aakjær ganske kendt - i resten af Norden og store dele af Europa, men på det seneste også i Kina og Nordamerika.

150-året fejres med en film, som får premiere på selve dagen, og blandt de medvirkende amatørskuespillere er seks fra Thy.

Skuespillerne har været på optagelse på Hjerl Hede og på Herning Museum, ligesom der senere skal filmes i Staby, ved Karup Å og på Jenle, gården i Salling, hvor Aakjær boede og arbejdede fra 1907 til sin død.

Malthe er Jeppe

Hovedrollen som drengen Jeppe spilles af otteårige Malte Nielsen fra Hundborg. Han går til hverdag på Hundborg Friskole, hvor han også har spillet teater. En del drenge blev castet til rollen, men den endte altså hos Malte:

- Han er en meget tålmodig dreng, lyder det fra bonusfar Villy Normand Madsen, der kører ham til filmoptagelserne, og som faktisk selv er endt med en rolle som statist.

Malte siger selv, at han synes, det er sjovt at være med, selv om det kræver tålmodighed, når der skal ventes og ventes på en optagelsesdag. Hjemme på friskolen giver det også lidt prestige:

- Lærerne roser mig, siger han.

Om kammeraterne og om det at være filmstjerne, siger Malte:

- De siger, at de vil have en tur, når jeg får en sportsvogn.

Filmprojektet er tænkt i tre dele, men foreløbig er der skaffet finansiering til første del, som dækker perioden 1866-81, indtil Jeppe sendes på Staby Højskole.

- Som den begavede dreng, Jeppe var, siger de to idémænd og skabere af filmen, manuskriptforfatter, instruktør og producer Jens Jacobsen og fotograf Karsten Mortensen fra AV Picture.

Garderobe fra Fyn

De arbejder sammen med det litterære Aakjærselskabet, mens pengene til første del er kommet fra Skive Kommune, TV Midt-Vest og tv-stationens støtteforening samt fra Midt-Vest Fonden og andre sponsorer.

Det er også aftalt, at TV Midt-Vest sender filmen, ligesom de to bagmænd for tiden forhandler med andre nordiske og en kinesisk tv-kanal.

I andre roller i filmen ses Vibeke Kortegaard, Elsted, kendt fra bl.a. egnsspillene på Rosvang ved Sjørring. Hun spiller degnekone i Fly, og hendes to sønner William og August spiller hhv. en klassekammerat og Jeppes lillebror.

Også Maltes skolekammerat fra Hundborg Friskole, Cian Howard, Hundborg, er med som klassekammerat til Jeppe.

En stor del af dragterne brugt i filmen er fra teatergarderoben i Gettrup hos Fyrspillene i Sydthy, mens Helga Jensen og Bodil Errebo Nielsen fra amatørscenen har kostumieret filmen i samarbejde med Jens Jacobsen.

Bodil Errebo Nielsen er i øvrigt med på de fleste optagelser for at hjælpe med påklædning og tilretning af kostumer.

I øvrigt har en tidligere meget aktiv fyrspiller, Brian Amtoft, Balling, rollen som Jeppes far, Jens Peter Jensen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.