Filmen om at stå på vandet er her
Verdensgallapremiere i Kino 1-2-3 i Thisted onsdag aften
Opdateret kl. 21:10
THISTED: - Jeg er kommet her på egnen hele mit liv, og jeg har selv surfet i Klitmøller.
Det fortalte den 38-årige instruktør Peter Alsted, København, i aftes, onsdag, lige før han skulle på scenen i Kino 1-2-3 for at præsentere sin ny film om surfmiljøet i Klitmøller.
Peter Alsted er vokset op i Aarhus, men allerede før han blev født, købte hans forældre 1971 en nedlagt landbrugsejendom i Østerild, som familien siden har brugt som feriebolig.
”Filmen har titlen ”Standing on Water” og undertitlen ”A Surf Documentary from Cold Hawaii”.
Filmens hovedperson er den 21-årige dansk-amerikanske surfer fra Klitmøller, der har to verdensmesterskaber bag sig i technical race inden for International Surf Association (ISA).