Medievirksomhed

Filmselskab vil optage julekalender i Aalborg

Selskabet bag ”Ludvig og Julemanden” klar til at vende tilbage til Nordjylland

Børglum-bispen Stygge Krumpen (her i Andreas Bos skikkelse) var den historiske figur, som TV2-julekalenderen ”Ludvig og Julemanden” tog udgangspunkt i. Deluca Films næste julekalender skal primært foregå i Aalborg, men om vi møder Stygge Krumpen igen, vil selskabet ikke afsløre. Arkivfoto: TV2
Børglum-bispen Stygge Krumpen (her i Andreas Bos skikkelse) var den historiske figur, som TV2-julekalenderen ”Ludvig og Julemanden” tog udgangspunkt i. Deluca Films næste julekalender skal primært foregå i Aalborg, men om vi møder Stygge Krumpen igen, vil selskabet ikke afsløre. Arkivfoto: TV2 -

Opdateret 23. maj 2022 kl. 10:43

Filmselskabet Deluca Film med hovedsæde i Aarhus står på spring til at vende tilbage til Nordjylland for at optage den tv-julekalender, der skal vises på TV2 i 2013.

Det var også Deluca Film, der sidste år stod bag ”Ludvig og Julemanden” med Børglum Kloster som omdrejningspunkt. Hjørring Kommune er stadig med i projektet, men denne gang har selskabet rettet blikket mod Aalborg som primær location for den kommende tv-serie i 24 afsnit.

Hemmelig handling

Hvad julekalenderen skal handle om, er stadig en hemmelighed. Men Deluca Film er kommet så langt, at man har været i Aalborg for at finde locations, ligesom der for få uger siden blev holdt casting i Aalborg for børn og unge, der gerne måtte have nordjysk dialekt, som det fremgår af Deluca Films hjemmeside.

- Den historie, vi har i tankerne, tager sit udgangspunkt i Aalborg, er alt, hvad Morten Rasmussen vil afsløre.

Aalborg positiv

Forudsætningen for, at julekalenderen kan realiseres med Aalborg som kulisse er, at Aalborg Kommune går aktivt ind i projektet. Midt i budgetforhandlingerne kan kulturrådmand Anne-Dorte Krog ikke aftvinges et konkret løfte om at skaffe den nødvendige medfinansiering. Men stemningen er positiv, lader hun forstå.

Forsiden