Musik

Filmstjerne kæmper med ægteskabet

Filmindspilninger og turne-liv sætter forholdet på en hård prøve

Keira Knightley synes ikke, hun har tid nok sammen med manden. Arkivfoto
Keira Knightley synes ikke, hun har tid nok sammen med manden. Arkivfoto Larry Horricks

ENGLAND: Det kan være vanskeligt at få et ægteskab til at fungere, når den ene part bruger det meste af sin tid på diverse filmset, mens den anden part rejser verden rundt for at spille musik.

Sådan mener skuespillerinden Keira Knightley i hvert fald. Hun er gift med Klaxons-musikeren James Righton, og hun synes ikke, at hende og hendes mand tilbringer nok tid sammen.

- Jeg vil da gerne være en del af hans verden, så jeg kan se, hvad der får ham op at køre. Hvis han er på tour i tre måneder, og jeg bruger al min tid på et filmset, så bliver vores liv meget adskilte. Det er svært, siger den 29-årige englænder til Glamour Magazine.

Kendisparret har været gift i lidt over et år, og Knightley har stadig ikke vænnet sig til tanken om, at de skal dele efternavn.

- Jeg tog ned til det sted, hvor man ændrer sit efternavn, fordi jeg tænkte, at jeg lige så godt kunne få det gjort. Men da jeg så det stå sort på hvidt, fandt jeg ud af, at jeg ikke kunne få mig selv til det. Endnu, siger den unge stjerne.

/Newspaq/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden