Finder uhyggelig kælder til børn hos ældre mand
Politi efterforskede en mand for at kontakte børn over sociale medier, men de fik sig en grum overraskelse, da de undersøgte mandens hus
UDLAND: En mand i 40’erne fra Vestoppland i det centrale Norge er blevet sigtet for forsøg på frihedsberøvelse, efter han blev anholdt i maj.
Betjentene var dog ikke forberedt på det syn, der mødte dem, da de ransagede mandens bopæl.
Her fandt de nemlig et lydtæt rum - med seng og toilet - designet til at holde børn i fangenskab.
- Rummet er designet til at holde børn over tid. Sengetøjet er beregnet til børn og toilettet kan bruges. Der er Lego på hylderne og et køleskab med noget mad, siger politiadvokat i Vestopplands politi, Julie Dalsveen.
Ydermere, så er væggene beklædt med tykke tæpper ligesom luften i kælderen var tung og tæt. I loftet var der sat et kamera og mikrofon op.
- Vi tænker, at tæpperne skulle fungere som lydisolering. Manden har forklaret, at rummet var en erstatning for at han ikke selv havde børn, siger Julie Dalsveen.
Udover rummet, så fandt politiet også frem til mandens gps, hvor over 70 adresser var plottet ind i Norge og Sverige. Adresserne havde derefter fået navn efter de børn, som boede på dem.
- Den sigtede har fundet frem til adresserne på sociale medier, hvorefter han har lejet bil op mod 50 gange og kørt til adresserne, siger Dalsveen.
Det er dog ikke lykkedes politiet at finde ud af, om manden har gjort noget strafbart i kælderen, men advarer alligevel forældre mod at lægge billeder af børn på sociale medier.
Manden er desuden blevet sigtet for at havde pornografiske billeder af børn, ligesom han også havde almindelige billeder, som stod indrammet på hans natbord.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.