Brønderslev

Finte ved hæveautomater: Blokerer for udbetaling

Cash trapping ved otte hæveautomater i Hjørring og Brønderslev

Arkivfoto: Per Kolind
Arkivfoto: Per Kolind Pressefotograf Per Kolind

Opdateret 09. juni 2022 kl. 10:43

VENDSYSSEL: Fænomenet hedder cash trapping, og onsdag aften er det blevet udført i otte bankers hæveautomater i Hjørring og Brønderslev.

Gerningsmænd har blokeret for udbetalingen i hæveautomaterne - når en kunde går med uforrettet sag, så smutter gerningsmændene hen til automaten, fjerner blokeringen, hvorefter de kan snuppe det beløb, som kunden ville hæve.

Politikommissær Peter Skovbak, Nordjyllands Politi i Hjørring oplyser, at finten har været udført fire steder i Hjørring Kommune: Danske Bank i Hjørring samt i Spar Nord i Hjørring, Tornby og Hirtshals - formentlig er det kun et af stederne, at det er lykkedes at få fat i et mindre beløb.

Stationslederen i Brønderslev, politikommissær Kaj-Verner Jensen, melder også om fire tilfælde onsdag aften. Her er det gået ud over Nørresundby Bank, Spar Nord, Sparekassen Vendsyssel og Jyske Bank.

- Umiddelbart ser det dog ikke ud til, at de har haft held med deres foretagende, siger han.

Politiet har flere steder mulighed for at kigge overvågningsmateriale igennem.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden