Firbenet besøg på Skovgården
Demenscentret holdt hundedag
HADSUND: Beboerne på Demenscenteret Skovgården i Hadsund fik forleden fint besøg af firbenede venner. Syv hundeførere fra Danmarks Civile Hundeførerforening kiggede sammen med træner Anne Sofie Raarup forbi centret med deres hunde. Besøget startede med opvisning ude i gården, hvor hundene viste deres tricks, mens beboerne sad lunt inde bag vinduerne og fulgte med.
Flere hunde besøgte beboeren Jørgen, der sidder i kørestol. De første hunde havde ikke hans interesse, men da hundefører Bente og Carlo, hendes golden retriever, kom ind på stuen, steg humøret, og det viste sig, at Jørgen selv havde haft en golden retriever. En anden beboer, Jesta er sengeliggende, derfor kom Lauras hund, Iris, op i sengen. Her lå hun stille ved siden af Jesta, og der var ingen tvivl om, at de begge to nød hyggestunden.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.