Firdobbelt Lotto-jackpot lander på Færøerne
Over 27 millioner kroner var der i lørdagens Lotto-pulje - en af de største nogensinde
FÆRØERNE: Der går en meget heldig Lottovinder rundt på Færøerne. Vedkommende har vundet den firedobbelte jackpot i Lotto - en præmie på over 27 millioner kroner.
Der var en heldig vinder af 1. præmiepuljen i lørdagens Lotto-trækning. Vinderen havde syv rigtige og har dermed vundet de 27.425.349 kroner, som puljen havde vokset sig til over de sidste fire uger.
Vinderen er fra Færøerne og har købt sin kupon med de syv rigtige tal i Føroya keypssamtøka i bydelen Hoyvík, som ligger i den nordøstlige del af Thorshavn. Vinderen, der nu kan kalde sig tocifret Lottomillionær, har endnu ikke meldt sig.
Ud over vinderen fra Thorshavn, kan en anden heldig Lottospiller også kalde sig Lottomillionær. En vinder i Esbjerg har vundet én million kroner i ekstratrækning. Vinderen af den ene million har købt sin kupon i Føtex i Esbjerg
Den største Lotto-gevinst på lørdags-Lotto blev udbetalt i 2008, og den var oppe på 38.564.007 kr.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.